|
34 personer deltog i årets afslutningsarragement, som startede med formiddagskaffe og blødt brød. Deltagerne blev opdelt i 6 hold som i løbet af formiddagen løste de 11 opgaver der var klargjort rundt på banerne og på terressen.
Opgaverne var udfordrende både for teknik og præsision med petanque kugler, golfkugler, stigegolf kuglerne i snor, samt ikke mindst for hjernen, som kom på arbejde med især de 3 opgaver på teressen.
Da en lækker buffet fra Kokken og Jomfruen var klar gik vi til bords og med madglæde og "gratis" vin mm var stemningen helt, som vi gerne vil have den.
Efter middagen var der kaffe med dessert, samt en overflod af søde sager. Herunder blev resultatet af formiddagens anstrengelser opgjort og de 4 besdte blev: Peder Madsen 178 point, Jan Karlsson 172 point, Jan Christiansen 168 point og Else Madsen 162 point. De resterende 28 deltagere måtte satse på lodtrækningen, hvor der var gevinst til alle. Klubbens "Negermand" blev af indehaveren Bent Rohde overrakt til Anette Kok for sin hjelpsomhed og sit gode humør. Hans havde guitar og sanghæfter med, så sangstemmerne også blev rørt på en dejlig afslutningsdag.
Under hele arrangementet var stemningen rigtig god og petanque udvalget blev rost for et meget flot afslutnings-arrangement. Stor ros og tak til de mange medlemmer der gav en hånd med både før og under arrangementet.
|
Herunder flere foto fra afslutnings arrangementet.
|